Den værste frokostpause, jeg kender, er den, man spiser ved skrivebordet med en hånd på musen, mens man læser den samme mail for tredje gang. Det gjorde jeg i årevis. Det har de fleste af os.
Hos FICO ligger alternativet få minutters gang væk. La Puntilla ligger yderst mod nord på Las Canteras, og en time dér midt på dagen er blevet en af de vaner, jeg forsvarer allermest. Ikke fordi det er en wellness-rutine, men fordi eftermiddagen simpelthen går bedre, når jeg faktisk har forladt bygningen.
At se på noget længere væk end en skærm
Midt på dagen har jeg som regel brugt fire timer på at kigge på ting, der er omkring 60 centimeter fra mit ansigt. Jeg vil ikke komme med medicinske påstande om øjne eller muskler; spørg en optiker, hvis du vil have dem. Jeg kan kun fortælle, hvordan det føles.
At stå på sandet ved La Puntilla og kigge ud mod horisonten, hen over revet og det åbne Atlanterhav, føles som det modsatte af en skærm. Intet at læse, intet at svare på, intet der kræver en beslutning. Bare vand, nogle få svømmere og, på en klar dag, omridset af Tenerife og bjerget Teide i det fjerne.
Ti minutter af det er en lille ting, men jeg mærker forskellen, når jeg lader være. På de dage, hvor jeg spiser ved skrivebordet, starter eftermiddagen træt og bliver ved med at være det.
Spis som de lokale, kort gåtur fra skrivebordet
La Isleta er et arbejderkvarter, og frokosten her er ærlig. Inden for et par minutter fra FICO finder du små tascas og barer, hvor de lokale spiser hver dag, med enkel kanarisk mad til priser, der ville gøre en gæst fra Amsterdam mistænksom.
Et par tips til at finde et godt sted:
- Led efter en kort, håndskrevet menu. En plato del día på en tavle betyder som regel, at den er lavet samme morgen.
- Følg de lokale. Hvis bordene klokken 14:00 er fulde af folk i arbejdstøj, der taler spansk, er du det rigtige sted.
- Vælg fisken. Dagens grillede fisk med papas arrugadas og mojo er en frokostklassiker i Las Palmas og sjældent et dårligt valg.
- Hold det let, hvis du skal i møder. En salat, lidt grillede grøntsager eller en skål potaje får dig ikke til at kæmpe mod søvnen klokken 16:00.
- Spis på stranden, hvis du hellere vil det. Køb noget med og find en plads på den lave mur langs Paseo.
Husk, at frokosten i Spanien ligger senere end i Nordeuropa. Køkkenerne bliver travle fra omkring 13:30, og møder du op klokken 12, er de måske stadig ved at gøre klar.
Lidt middagssol, med måde
Der bliver sagt meget om sollys og døgnrytme, og jeg er ikke den rette til at skille fakta fra fiktion. Det, jeg ved, er enklere. Efter en formiddag indendørs gør en halv time udenfor i naturligt lys mig mere vågen, ikke mindre.
Nøgleordet er »moderat«. Solen på Gran Canaria er stærk hele året, også når panza de burro-skyerne ruller ind, og det ikke føles varmt. Sid i skyggen, hvis du kan, brug solcreme, og lad være med at falde i søvn på sandet. En solbrændt eftermiddag ved skrivebordet gavner ingen.
Samtalerne ved bordet
Den egentlige grund til, at jeg passer på frokostpausen, har kun lidt med havet at gøre. Det er menneskene.
Når nogle af os går ned til La Puntilla sammen, er samtalerne anderledes end dem ved skrivebordene. En nævner et problem med en kunde, en anden har løst noget lignende, og når kaffen kommer, er der en plan. Jeg har set freelancere få nye opgaver, udviklere finde samarbejdspartnere og nyankomne få deres første venner på øen, alt sammen over et fælles fiskefad.
Intet af det er planlagt, og det er derfor, det virker. Det er også en stor del af det, der får coworking Las Canteras til at føles anderledes end at arbejde alene i en lejlighed. Hvis du vil se, hvordan frokosten passer ind i resten af dagen, har jeg skrevet om min fulde arbejdsdag på Las Canteras.
Så i morgen: luk computeren til frokost. Gå ned til La Puntilla, spis noget, der kom fra en grill i stedet for en plastikboks, se på horisonten et par minutter og tal med nogen. Mails venter stadig, og du læser dem mere klart, når du kommer tilbage.